Til skibsaften tirsdag var vi syv personer samlet til en dejlig aften på værkstederne, og pludselig blev vi ni da Mikkel og Brian kom forbi på motorcyklen. Gensynsglæde og hygge.
Der blev lave flere tusindespalttinger, så nu mangler vi kun to. Kofilnaglerne og klyverbommen blev endnu en gang lakeret og en spandfuld blokke mere blev pudset og fik olie.
Flere har i ugens løb været på værftet i Løgstør og hjælpe til. Finn var som sædvanligt glad for hjemmebagt kage. Han er godt tilfreds, med det vi har formået i denne weekend.
“Skiwet” er kommet i dok, og det gik rigtig godt.
På nuværende tidspunkt kan vi ikke lave en arbejdsplan, det hele afhænger af hvordan Finn vil gribe arbejdsgangen an.
Værktøjskassen er pakket med værktøj til at tage planker m.m. ud, og der er hentet maling, lak osv. i linoliebutikken.
Det er godt nok tidskrævende arbejde at tage klinker ud, vi har på tre effektive timer taget 43 ud, hugget en del i klædningen for at finde spir.
Vores plan er at frigøre motorruffet så motoren kan blive hævet, og få taget flere klinker ud. Derudover skal vi drikke noget kaffe og spise madpakke i solen.
I den kommende weekend skal vi have taget planker i styrbord ud, så Finn kan komme i gang på mandag klokken 8.00.
Derudover skal vi slibe og male luger og karmen omkring lasten skal også slibes, inde de skal have lak. Masterne skal også slibes og have fem til ti gange lak og vores store batterier skal op og hjem til vedligehold.
Vi skal desværre have taget af motoren ud, så plankerne under kan skiftes. Motoren skal gøres ren, vandpumpen skal serviceres (det gør vi selv). Derudover skal vi have svejset en af de 6 motorbolde, der knækkede sidst på sæsonen, og det hele skal monteres igen, så det går som smurt.
Masterne ligger uden for de er klar til at blive slebet, og lakeret, målet er 10 gange gerne mere.
Vores lasteluger er stillet op til tørring ved siden af masterne, de skal vaskes, slibes let og males hvide indeni og grå udenpå.
Vi er fire uger efter tidsplanen, så det er nu der skal knokles. Heldigvis har vi fået rabat, så vi ikke skal betale for at båden kom ind i hallen.
Vi har aftalt med Finn, at han vil flekse så han kan arbejde i weekender, hvor vi så kan hjælpe til, for at vi kan få indhentet de fire uger der er smuttet. Det er dejligt, han er så fleksibel, det må vi støtte op om. .ar
Den 13. marts samledes bestyrelsen for Skibet for at konstituerer sig. Det blev kombineret med et alment bestyrelsesmøde.
Referatet er tilsendt på mail til medlemmerne af Foreningen til Bevarelse af skibet 1880.
Arne Teglgaard blev indsat som ny kasserer.
Den 14. marts har Peer Bonnemann været til møde med Frank Høj og Sebastian fra DUI-LEG og VIRKE. Sebastian er med i DUIs fællesledelse – Aarhus, hvor han formand og samtidig medlem af DUIs Hovedbestyrelse. Der er nu ved at være en afslutning på det endelige samarbejde med DUI-LEG og VIRKE.
Frank Høj, der er udviklingskonsulent hos DUI-LEG og VIRKE skrev efterfølgende, at:
“Jeg erklærer hermed vores fulde støtte og opbakning til forening ”DUI – Skibets venner” beliggende i Århus, og bekræfter at vi siden efteråret 2018 har været i tæt dialog og samarbejdet med ”Skibets venner”, samt at vi i skrivende stund er ved at lægge sidste hånd på oprettelse af foreningen ”Skibets venner”, under DUI -LEG og VIRKE .”Referat herom gives også på mail til medlemmerne af Foreningen til Bevarelse af skibet 1880.
Aktivitetsniveau er højt, for vi skal have gjort os selv og Skibet klar til den kommende sæson.
Aktivitetskalenderen er ved at være fyldt op, og sejlplanerne for 2019 er kommet på hjemmesiden.
De der ikke kan deltage i de weekender, der er sat af i vores aktivitetskalender, bliver nødt til at fylde hullet ud, og køre til Løgstør for at slibe og lakerer vores master, lige så snart det er ca. 10 grader i dagtimerne.
Hen over vinteren vil vi også have sejlteori. Her vil Peer lære fra sig med to modelskibe. Det skal gøre alle besætningsmedlemmer klar til at komme ombord og hive i de rigtige tovender og give forståelsen for korrekt brug af sejl.
På dage, hvor der er trist vejr, skal bommene og klyverbommen, der stadig ligger på broen, have samme omgang sammen omgang som masterne.
Alt gik efter planen, da Skibet torsdag den 7. marts blev løftet op af vandet på en holdende blokvogn for at blive kørt til træskibs-værftet i Løgstør.
Årsagen til, at Skibet skal på værft er, at Skibet tager vand ind.
De ældste planker på Skibet er over 100 år gamle, og derfor arbejder de anderledes i vand, end det nye træ på skibet gør. Det er et naturligt fænomen på ældre træskibe.
De nye planker blev tilføjet på værftet i Årøsund, da Skibet blev istandsat efter forliset i 2014.
Selvom en stor del af arbejdet allerede er gjort med at få Skibet transporteret til værftet i Løgstør, så er der endnu meget, der skal gøres.
Lørdag den 9. marts kører fem af Skibets besætningsmedlemmer til værftet i Løgstør med to 20 literdunke med til at tappe diesel af tanken, vinkelsliber, skrabere og stålbørster, en stor presenning, en støvsuger og en stak arbejdshandsker.
Her skal bunden skrabes ren og gøres klar til udtagning af planker, skruen skal renses for ruer, tanken skal tømmes og skrues fri. Derudover skal diverse ledninger
opbindes, så der er tilgang, og endelig skal al løsøre samles.
Efter et par timers kørsel ankom Skibet sikkert til værftet i Løgstør.
En del af træbeklædningen på Skibet skal skiftes. det handler om cirka 60 meter i alt samt nogle spanter.
Selvom foråret så småt er begyndt at titte frem, medbragte Skibets skipper to termokander med kaffe, som besætningen kunne lune sig på.
Arbejdet på og omkring Skibet er en del af charmen ved de ældre træskibe.
I dag var det riggen, der stod for tur og fik en overhaling med lapsalve. Lapsalve er tjæreblanding, som bruges til beskyttelse af tovværket mod vind og vejr.
Riggen består af master, tovværk og sejl. Da alt det allerede var lagt ned på Skibet, var det oplagt at bruge skibsaftenen på at give den en gang lapsalve.
Lapsalve er noget, der sviner. Tjæreblandingen smøres grundigt på wirerne, hvor der er bevikling, så det kommer ind i alle steder.
Wirerne på Skibet er omviklet med garn. De er udsat for hårdt slid, når båden er på søen. Derfor er det vigtigt, at lapsalven trænger godt ind.
Retten, efter det hårde arbejde, stod på hvidvinsdampede muslinger.
Den fine anretning var i anledning af Rikke Torgersens fødselsdag, som vi selvfølgelig fejrede.
Næstformanden har længe kendt Skibet og kom på det som barn. Dengang var hendes far en af drivkræfterne da søspejderne havde Skibet. Hun har derfor haft mange sejlture på båden.
Maden er en vigtig del af sammenholdet på Skinbet.
Fællesspisning er med til at sammentømre besætningen, især når der er nye medlemmer med.
Under maden vender Skibets besætning altid dagens arbejde og hvad der skal ske fremadrettet, og så går snakken selvfølgelig om alt mellem himmel og jord.