Mød besætning

Lise Jørgensen, aktivt medlem (gast)
Født 2. juni 1967
Jeg er midt i livet og holder af at komme på Skibet, som et åndehul i en travl hverdag. Fællesskabet omkring de forskellige arbejdsopgaver, og det at lære noget helt nyt, er det som får mig til at komme på Skibet. Jeg føler, der er rum til at bidrage på mange forskellige måder.

Rikke Torgersen, aktivt medlem (Skipper)
Født: februar 1973
Jeg har kendt Skibet, siden jeg var lille, da min far drev Skibet sammen med søspejderne.
Vendte tilbage til foreningen i 2016 efter en længere pause og er super glad for at være tilbage!
Jeg nyder roen og frihedsfølelsen, havet giver mig, i en travl hverdag. Vedligeholdelse af Skibet, duften af tjære, træværk, saltvand og samværet med de andre skønne medlemmer af foreningen er mit frirum.

Arne Teglgaard, kasserer (gast)
Født 22. april 1962.
Aston Villa-fan af Guds nåede. Det er hårde tider for fodboldklubben, og Skibet giver et tiltrængt frirum, når hjerteklubben weekend efter weekend straffes i den bedste engelske række. Up the Villa! Sail ho! 🙂

Torben Nielsen, aktivt medlem (gast)
Født 12. maj 1964
Jeg har været med i foreningen Skibet siden 2017. Jeg ser det som et frirum, og nu hænger de på mig.
Min interesse for sejlads kom vist ved en tilfældighed, da Peer “skipper” en sen aften for snart længe siden inviterede mig med ud og sejle.
Helene Petersen aktivt medlem

Født 1976
Verden forekommer større, når man sejler. Ude i havets element løftes mit sind, samtidig med at jeg mærker min menneskelighed, sårbarhed og styrke.
Sejlads og vedligehold af vores gamle træskude bringer mig i kontakt med historien, håndværket, nærheden i fællesskabet og længslen efter at nå mere. Her finder jeg det helt jordnære ved de menneskelige relationer, arbejdet på båden når vi er i havn, og når vi planlægger en sejlads og endelig forsøger at sætte sejlene perfekt til vinden.

Peer Bonnemann , æresmedlem (gast)
Født 7. juni 1958
Stiftede “Foreningen til bevarelse af Skibet 1880” i 2014.
Min første kontakt med havet var, da jeg først gang satte min fod på et “hyttefad” i Rødvig sammen med min far tilbage i 1962.
Skibsbevaring handler for mig i stor udstrækning om glæden ved, at traditioner bliver holdt levende.
Skibet forener to ting for mig: foreningsliv og sejlads.

Mladen Gulic, Skipper, aktivt medlem

Hanne M. Pedersen, aktivt medlem (gast)