• +45 40681197
  • skibet@skibet.net

Tag-arkiv træ

Skibet træskib båd sejlads

Træskibs-aften, rene skruer og en øltønde

Lørdag den 9. marts vendte en del af Skibets besætning tilbage til
træskibet på værftet i Løgstør.

Power-kvinden ombord på træskibet, Rikke Torgersen, kæmper med rurer på Skibets skrue.

Nogle vigtige opgaver ventede for enden af den fem kvarter lange køretur op til træskibet:

Skroget på Skibet skulle renses. Det samme skulle ror og skrue for ruer og andet skidt. derudover blev der fjernet søm fra ruffet, og endelig, som det vigtigste punkt på dagsordenen:

Der skulle drikkes kaffe og hygges.

Power-woman med power-tools på træskibet

Besætningen på Skibet blev taget godt imod af Finn, som driver værftet i Løgstør. Blandt træskibe og tjære anrettede han et fad med lækre fastelavnsboller.

Der var nok af arbejde at tage fat i da det aldrende træskib fik en gedigen overhaling af besætningen, men som sædvanlig også plads til brede smil.

En daglig arbejdsrutine indfandt sig tilmed på værkstedet:

Kl. 12 var der frokost, og kl 15 kom eftermiddagskaffen. Tiden derimellem gik besætningen til den med stor arbejdsiver og knofedt., og det blev tydeligt, at træskibets power-kvinde, Rikke Torgersen, elsker power tools.

Skibet træskib båd sejlads
Så flot ser det bevaringsværdige træskibs skrue ud nu efter at være blevet renset for rurer.

Skibets skrue var overgroet med rurer og andet skidt. Men Rikke fik egenhændigt skrabet og renset skruen, så den nu står som funklende ny.

Arbejdsplanen for foreningens træskib er lagt

Undervejs gennemgik Peer og Finn Skibet. Her blev der talt om, hvad der skal skiftes, og hvor på træskibet der kommer vand ind, og en plan for arbejdet på Skibet blev lagt.

Skibet træskib båd sejlads
Træskibets ror renses for alger og andet utøj af Lilleper, der er klædt godt på til opgaven.

Om et par uger kommer Skibet ind i hallen, hvor Finn arbejder på de træskibe, der kommer til værftet, og så går arbejdet for alvor i gang.

I løbet af denne uge kører Peer en tur der op igen og tømmer dieseltanken og skruer tanken løs. Med det skulle vores smukke træskib være klar til, at Finn giver det en kærlig hånd.

Træskibs-aften med øltønde

Tirsdag den 12. mødtes besætningen fra det gamle træskib igen – denne gang omkring en øltønde.

Skibets blokke slibes. Som alt andet på et ældre træskib kræver blokkene også vedligehold. En del af vintersyslerne i Foreningen Skibet går med den slags meditativt arbejde og hyggeligt samvær i foreningen.

Skibets blokke blev slebet og fik nyt liv. Det samme blev alle kofilnagler og er nu klar til lak.

Træskibe skal have blokke af træ. Sådan er det. Her ses det endelige resultat efter arbejdet med dem på skibsaftenen den 9. marts.

Skibets øltønde fra Aktieselskabet Svendborg Bryghus, blev skilt ad, rengjort og samlet igen.

Frem mod søsætningen af træskibet maler foreningens medlemmer, tjærer, smører, bygger og vedligeholder. Der skal læres knob og stik, laves rigning, studeres sejlteori, høres foredrag, tages på studieture og sørges ordentligt for sikkerheden og meget, meget mere.

Skibets øltønde fra Aktieselskabet Svendborg Bryghus, som man lavede dem dengang rigtige skibe var træskibe. Øltønde og båd er fra nogenlunde samme egn i landet. Det er derfor ikke usandsynligt, at Skibet har sejlet med øl fra Aktieselskabet Svendborg Bryghus i tønder som denne.
Skibet træskib båd sejlads 5

Skibet er sendt på værft i Løgstør

Alt gik efter planen, da Skibet torsdag den 7. marts blev løftet op af vandet på en holdende blokvogn for at blive kørt til træskibs-værftet i Løgstør.

Træskibet tager vand ind

Skibet træskib båd sejlads 2
Helene hjælper med at dirigere den 34 fod lange båd på plads på lastbilen.

Årsagen til, at Skibet skal på værft er, at Skibet tager vand ind.

De ældste planker på Skibet er over 100 år gamle, og derfor arbejder de anderledes i vand, end det nye træ på skibet gør. Det er et naturligt fænomen på ældre træskibe.

De nye planker blev tilføjet på værftet i Årøsund, da Skibet blev istandsat efter forliset i 2014.

Spændende arbejde på Skibet forude

Selvom en stor del af arbejdet allerede er gjort med at få Skibet transporteret til værftet i Løgstør, så er der endnu meget, der skal gøres.

Skibet træskib båd sejlads 2
Skibet står sikkert på særtransporten til den 120 kilometer lange tur fra Aarhus til Løgstør

Lørdag den 9. marts kører fem af Skibets besætningsmedlemmer til værftet i Løgstør med to 20 literdunke med til at tappe diesel af tanken, vinkelsliber, skrabere og stålbørster, en stor presenning, en støvsuger og en stak arbejdshandsker.

Her skal bunden skrabes ren og gøres klar til udtagning af planker, skruen skal renses for ruer, tanken skal tømmes og skrues fri. Derudover skal diverse ledninger
opbindes, så der er tilgang, og endelig skal al løsøre samles.

Skibet ankom sikkert til værftet i Løgstør

Skibet træskib båd sejlads 8
På trods af at have ligget længere tid i vandet er der forbavsende få ruer på SKibet. Som det ses, sidder der dog lidt omkring skruen. Rurer, også kaldet balaner, er en familie af små krebsdyr, der har et få centimeter bredt kegleformet hus af kalk. Ruren sætter sig fast på eks. sten, skibsbunde eller krabber.

Efter et par timers kørsel ankom Skibet sikkert til værftet i Løgstør.

En del af træbeklædningen på Skibet skal skiftes. det handler om cirka 60 meter i alt samt nogle spanter.

Selvom foråret så småt er begyndt at titte frem, medbragte Skibets skipper to termokander med kaffe, som besætningen kunne lune sig på.

Skibet træskib båd sejlads
Efter aftalen får Skibet igen vand under kølen den 17. maj, lige tids nok til at kunne nå til pinsetræf med Træskibs Sammenslutningen i Holbæk i begyndelsen af juni.