Tak, for en god Skibsaften!
Kofilnavlerne har fået det sidste lak, også Torbens kugler.
Vi har fået lavet lidt på skydelugen til forkahytten. Den skal skilles lidt ad igen for at blive spændt helt sammen inden prøven på fredag.
Vi har fået div. tandhjul, kabilahjul og lejer til spillet. Nu skal det bare gøres rent.
Tak, til Jacobs mor, Lene, for madder, og tak for det kilo kage der blev serveret til kaffen, sammen med lakridspiber mv.
Vi har haft en fantastisk weekend i Løgstør. Motoren kom op, maskinrummet og lasten blev gjort grundig ren, masterne blev slebet, tankene kom op, og det samme gjorde batterierne.
Derudover har vi fået holdt byggemøde med Finn. Det er aftalt at vi finder mulige alternativer for at gøre skibet tæt. De nagler, vi tog ud foran, hvor halvdelen var S-formede giver anledning til at tro, at plankerne har været samlet forkert. Det vil Finn undersøge.
Alt går nu efter planen, og vi når det med en fælles indsats.
Vores samarbejde med DUI-LEG og VIRKE tager fart. Her overtager vi en eksisterende lokalforening, hvor der skulle være midler tilbage i den afdeling.
Desværre har Frank Høj opsagt sin stilling, og fra d. 1. maj er han der ikke mere. Øv! Joachim Lyager overtager i stedet arbejdet med at få det hele på plads.
Med hensyn til sommerturen til Horsens og Juelsminde med DUI i uge 28, er Berit Rasmussen kontaktpersonen.
Mht. det videre arbejde i DUI, så afventer vi mere info fra Joachim.
Lørdag skal der to mand op til Løgstør og tage motoren ud.
På havnen vil det også vil være godt at have to mand til at lakerer bomme. De ligger klar sammen med klyverbommen.
Derudover skal vi have motoren, tankene og batterier ud af båden, og alle vores vandindtag og slanger m.m. skal afmonteres.
Søndag har vi nogle tusinde spaltninger, der skal være færdig, så vores rig kan komme væk, da andre skal bruge pladsen. Vi skal have hentet vores tovværk, så vi kan skifte blokke, og vores kiler til lasten skal slibes og lakeres.
Endelig skal vi have vores kofilnagler taget ned og bragt i sikkerhed. d
Til skibsaften tirsdag var vi syv personer samlet til en dejlig aften på værkstederne, og pludselig blev vi ni da Mikkel og Brian kom forbi på motorcyklen. Gensynsglæde og hygge.
Der blev lave flere tusindespalttinger, så nu mangler vi kun to. Kofilnaglerne og klyverbommen blev endnu en gang lakeret og en spandfuld blokke mere blev pudset og fik olie.
Flere har i ugens løb været på værftet i Løgstør og hjælpe til. Finn var som sædvanligt glad for hjemmebagt kage. Han er godt tilfreds, med det vi har formået i denne weekend.
“Skiwet” er kommet i dok, og det gik rigtig godt.
På nuværende tidspunkt kan vi ikke lave en arbejdsplan, det hele afhænger af hvordan Finn vil gribe arbejdsgangen an.
Værktøjskassen er pakket med værktøj til at tage planker m.m. ud, og der er hentet maling, lak osv. i linoliebutikken.
Det er godt nok tidskrævende arbejde at tage klinker ud, vi har på tre effektive timer taget 43 ud, hugget en del i klædningen for at finde spir.
Vores plan er at frigøre motorruffet så motoren kan blive hævet, og få taget flere klinker ud. Derudover skal vi drikke noget kaffe og spise madpakke i solen.
I den kommende weekend skal vi have taget planker i styrbord ud, så Finn kan komme i gang på mandag klokken 8.00.
Derudover skal vi slibe og male luger og karmen omkring lasten skal også slibes, inde de skal have lak. Masterne skal også slibes og have fem til ti gange lak og vores store batterier skal op og hjem til vedligehold.
Vi skal desværre have taget af motoren ud, så plankerne under kan skiftes. Motoren skal gøres ren, vandpumpen skal serviceres (det gør vi selv). Derudover skal vi have svejset en af de 6 motorbolde, der knækkede sidst på sæsonen, og det hele skal monteres igen, så det går som smurt.
Masterne ligger uden for de er klar til at blive slebet, og lakeret, målet er 10 gange gerne mere.
Vores lasteluger er stillet op til tørring ved siden af masterne, de skal vaskes, slibes let og males hvide indeni og grå udenpå.
Vi er fire uger efter tidsplanen, så det er nu der skal knokles. Heldigvis har vi fået rabat, så vi ikke skal betale for at båden kom ind i hallen.
Vi har aftalt med Finn, at han vil flekse så han kan arbejde i weekender, hvor vi så kan hjælpe til, for at vi kan få indhentet de fire uger der er smuttet. Det er dejligt, han er så fleksibel, det må vi støtte op om. .ar
Lørdag den 9. marts vendte en del af Skibets besætning tilbage til
træskibet på værftet i Løgstør.
Nogle vigtige opgaver ventede for enden af den fem kvarter lange køretur op til træskibet:
Skroget på Skibet skulle renses. Det samme skulle ror og skrue for ruer og andet skidt. derudover blev der fjernet søm fra ruffet, og endelig, som det vigtigste punkt på dagsordenen:
Der skulle drikkes kaffe og hygges.
Besætningen på Skibet blev taget godt imod af Finn, som driver værftet i Løgstør. Blandt træskibe og tjære anrettede han et fad med lækre fastelavnsboller.
En daglig arbejdsrutine indfandt sig tilmed på værkstedet:
Kl. 12 var der frokost, og kl 15 kom eftermiddagskaffen. Tiden derimellem gik besætningen til den med stor arbejdsiver og knofedt., og det blev tydeligt, at træskibets power-kvinde, Rikke Torgersen, elsker power tools.
Skibets skrue var overgroet med rurer og andet skidt. Men Rikke fik egenhændigt skrabet og renset skruen, så den nu står som funklende ny.
Undervejs gennemgik Peer og Finn Skibet. Her blev der talt om, hvad der skal skiftes, og hvor på træskibet der kommer vand ind, og en plan for arbejdet på Skibet blev lagt.
Om et par uger kommer Skibet ind i hallen, hvor Finn arbejder på de træskibe, der kommer til værftet, og så går arbejdet for alvor i gang.
I løbet af denne uge kører Peer en tur der op igen og tømmer dieseltanken og skruer tanken løs. Med det skulle vores smukke træskib være klar til, at Finn giver det en kærlig hånd.
Tirsdag den 12. mødtes besætningen fra det gamle træskib igen – denne gang omkring en øltønde.
Skibets blokke blev slebet og fik nyt liv. Det samme blev alle kofilnagler og er nu klar til lak.
Skibets øltønde fra Aktieselskabet Svendborg Bryghus, blev skilt ad, rengjort og samlet igen.
Frem mod søsætningen af træskibet maler foreningens medlemmer, tjærer, smører, bygger og vedligeholder. Der skal læres knob og stik, laves rigning, studeres sejlteori, høres foredrag, tages på studieture og sørges ordentligt for sikkerheden og meget, meget mere.
Alt gik efter planen, da Skibet torsdag den 7. marts blev løftet op af vandet på en holdende blokvogn for at blive kørt til træskibs-værftet i Løgstør.
Årsagen til, at Skibet skal på værft er, at Skibet tager vand ind.
De ældste planker på Skibet er over 100 år gamle, og derfor arbejder de anderledes i vand, end det nye træ på skibet gør. Det er et naturligt fænomen på ældre træskibe.
De nye planker blev tilføjet på værftet i Årøsund, da Skibet blev istandsat efter forliset i 2014.
Selvom en stor del af arbejdet allerede er gjort med at få Skibet transporteret til værftet i Løgstør, så er der endnu meget, der skal gøres.
Lørdag den 9. marts kører fem af Skibets besætningsmedlemmer til værftet i Løgstør med to 20 literdunke med til at tappe diesel af tanken, vinkelsliber, skrabere og stålbørster, en stor presenning, en støvsuger og en stak arbejdshandsker.
Her skal bunden skrabes ren og gøres klar til udtagning af planker, skruen skal renses for ruer, tanken skal tømmes og skrues fri. Derudover skal diverse ledninger
opbindes, så der er tilgang, og endelig skal al løsøre samles.
Efter et par timers kørsel ankom Skibet sikkert til værftet i Løgstør.
En del af træbeklædningen på Skibet skal skiftes. det handler om cirka 60 meter i alt samt nogle spanter.
Selvom foråret så småt er begyndt at titte frem, medbragte Skibets skipper to termokander med kaffe, som besætningen kunne lune sig på.