• +45 40681197
  • skibet@skibet.net

Tag-arkiv skibsværft

Standerhejsning, travlhed og nye medlemmer på Skibet

Det har været en begivenhedsrig uge ombord på Skibet. Stark i Risskov har valgt at donere 1.500 kroner inkl. moms i form af et gavekort til Skibet til brug i Stark. Skibet takker for den fine gave.

På havnen er bomme mm. er flyttet hen i enden af mastestativet sammen med stativet, der blev brugt til at hænge kofilnagler mm på. Derudover er alle kasser med blokke, kiler, lak, tovværk er kørt på depotet.

Det skulle gøres inden standerhejsningen i TSA i weekenden. Her deltog et par af Skibets besætningsmedlemmer. Det blev en rigtig hyggelig dag, hvor formanden fortalte lidt om, hvad der er sket i vinteren, og hvad der skal ske fremadrettet.

Vi kan blandt andet se frem til færøsk besøg i anledning af 100-årsjubilæet for det færøske flag. Derudover de der er et skib fra TSA der deltager i Tall Ship Race, der kommer til Aarhus i starten af august.

Slutteligt fik vi udlevet Skibets nye Stander, inden frikadellerne, pølserne og kartoffelsalaten blev serveret. Tak, for en hyggelig dag!

Velkommen ombord på Skibet til de nye besætningsmedlemmer

Vi har fået ros af Finn på værftet for at rydde op efter os. Han har tilbudt to køjer på Alice så vi ikke behøver at køre frem og tilbage. Det er fine forhold!

Der er også godt nyt fra banken, hvor Arne og Rikke skal skrive under på et papir, så Arne kan træde ind som kasserer.

Opdateringen af den nye hjemmeside skrider også frem. Nynne, der ellers flyttet til Haderslev, har sagt ja til at opdatere Logen på Skibets nye hjemmeside. Det er dejligt med det store engagement!

Derudover har vi sagt goddag til tre nye medlemmer hen over vinteren og foråret. Birgitte har modtaget Skibets vedtægter på sin mail, og Pernille er lige om lidt også fuldgyldigt medlem.

Hanne Mildahl Pedersen er vores tredje nye medlem. Hun har sejlet i tæt på 30 år med glasfiberbåde. Udover sit medlemskab af Skibet sejler hun hver mandag i match race med kvinder, og nu skal der prøves noget nyt.

De er alle faldet godt i hak med resten af besætning, og det tegner godt for den kommende sæson. Velkommen til!

Endelig har vi sagt farvel til Jeppe Fyhn Kolind, som ikke er medlem af Skibet mere. Formanden kontaktede ham for manglende betaling for to sæsoner. De to blev enige om, at Jeppe blev meldt ud, da han ikke ønskede at forlænge medlemskabet. Vi takker for de mange gode oplevelser sammen!

Travlhed omkring træskibet på værftet

Weekenden er gået med pendulfart mellem Aarhus og værftet i Løgstør. Skibet blevet saltet og vandet. Skanseklædning og lastluger er blevet gået efter indvendig, og så er skydelugen næsten færdig og blevet malet hvid indeni.

Lørdag var kold og blæsende, Da vi ankom. Finn var allerede i gang og er begyndt at tilpasse første nye bord langs styrbord side.

Efter frokost kiggede solen frem over værftet. Det betød, at vi kunne rykke udenfor og male og lakere ruf og master. Derudover brugte vi formiddagen på at bore den brækkede boldt ud fra motorfundamentet.

Resten af lørdagen gik med at støvsuge og rydde op efter Finns arbejde med at bore og udstemme for at tage planker ud, inden vi holdt fyraften ved 17-tiden.

Søndag blev motoren repareret, så kølevandsmanifolden nu virker. Der er skiftet diverse filtre, skruen er næsten monteret igen, og motoren er blevet slebet og har fået blymønje.

Endelig har besætningen fået lavet apteringsplan og målt op, så vi kan bruge vores gavekort fra Stark.

Mandag begynder arbejdet med at få sat planker i i styrbordsside. Det arbejde håber vi at blive færdig med i den kommende uge.

Skibet Træskib båd sejlads værft

Slidte spanter på træskibet

De oprindelige spanter har det ikke så godt mere. Der er derfor en rigtig god grund til, at Skibsbevaringsfonden gerne vil lave 6-års plan for Skibet.

Finn og Tom fra Skibsbevaringsfonden har talt om en tretrinsraket, hvor Skibsbevaringsfonden vil betale for opmåling og lave skabeloner af spanter fra mastekisten og frem.

Det er dejligt, at der allerede nu lægges en langsigtet plan for Skibet.

Ny planke på båden

Torsdag morgen klokken 6.00 blev radioerne hentet, så de kunne komme til eftersyn i Kolding.

Senere på dagen var der planlægningsmøde med Finn på værftet i Løgstør. Her blev der talt om spillet, og om hvad smeden skal lave for os.

Der blev sørme også tid til at få sat en planke på båden. Den har været i svedekiste og er nu spændt op, så den får form, før den blev tilpasses fredag.

Derudover blev der vandet og gjort klar ude agter til weekendarbejde.

Skibet skal vandes

Onsdag blev agterlugen på jollen lavet og sat på. Nu skal vores vandpumpe skilles ad, så den kan blive renset og poleret

Vores båd skal vandes, og vi skal have lavet en plan for maling af skanseklædning, støtter, agterdæk, luer m.m.

Derudover er der fundet trætjære og en kogeplade frem samt gryde til at opvarme tjære med. Forhåbentligt kan vi begynde i weekenden på dette.

 Inddeling af ansvarsområder på træskibet

Tirsdag blev givet lak og olie, og Torben fik gang i høvlen og laver åre.

Vores jolle, Jolly, har været fyldt med vand, men er blevet tilset og har det nu godt.

For at få tingene til at flaske sig, så vi er klar, når Skibet kommer fra værftet, deler besætningen sig op i ansvarsområder, og finder tovholdere så vi kan aflaste hinanden.

Helene har derfor oprettet en Doodle-afstemning om, hvem der kan arbejde på Skibet hvornår.

Skibet Træskib båd sejlads 8

Grill og skøn skibsaften

Skibsaften var intet mindre end super skøn aften. Alle gjorde en rigtig fin indsats. Besætningen glæder sig sådan til at lære mere, sejle, og hygge mere med de andre ombord. Det er her venskaber skabes og sammenhold formes.

Skibet Træskib båd sejlads 4

Selvom det stadig var køligt, blev der grillet på skibsaftenen.

Hele 13 personer mødte op, der blev grillet, og alle havde en skøn aften. Formanden er også begejstret:

– Jeg er så glad for, stemningen i foreningen, og at medlemmerne tager fat, og at i kan lide at være sammen. Der var en fantastisk stemning til skibsaftenen, siger Peer Bonnemann og tilføjer:

– Det begynder at køre, og besætningen ved mere og mere om at vedligeholde et historisk fartøj og de brænder for fællesskabet. Jeg er Pjattet med jer! mange tak.

Skibet skal saltes

Skibet Træskib båd sejlads 1

Det ligner pudderesne, men det er rent faktisk salt, som er strøet ud på sSkibets planker. På den måde, holder træet bedre på fugten, og risikoen for, at plankerne sætter sig, og der kommer skader på træskibet mindskes.

I Løgstør tørrer Skibet ud i varmen inde i hallen og skal derfor vandes. Ferskvand er ikke godt, og der skal derfor strøs salt på båden. Salt holder på fugten, og derfor skal besætningen, når den er deroppe, tjekke, om der er behov for vanding.

Påske med sejlads, arbejde og hygge

I påsken har besætningen lakeret master, rengjort motorrum, hvilket man bliver møget (beskidt på jysk) af. Vi har støvsuget overskydende vand op i salonen og givet salt og vand. Det var den praktiske del.

Den anden del bestod af kaffe, påskeæg, Hinnerup-sandwich og kage med dejlig fyld, og så en dejligt sejltur på Limfjorden. Vi ku’ ik’ sige nej, til Finns tilbud om en tur på fjorden, hvor vi så sæler og lagde til i Livø havn.

Det har været en skøn dag med 50 procent arbejde og 50 procent hygge og afslapning. Men vi får travlt det næste stykke tid, der bliver brug for os alle.

Ny plan for restaurering skal laves

Skibsbevaringsfonden har bedt Finn i samarbejde med os om at lave en plan for den videre restaurering. Der tænkes specielt på forskibet og plankeværen (det er den der går fra for til agter og bærer dæksbjælkerne), samt udskiftning til trænavler. Planen er, at det skal ske over 6 år.

Ude agter mellem agterdækket og agterspejl er kittet slået fra. Det skal gerne krattes op, så vi kan starte forfra med at komme tråd i og mætte det med trætjære og nyt Kit.

Skibet Træskib båd sejlads 5

Selvom besætningen hygger sig, når de er sammen, bliver der også tid til lidt arbejde.